UDDANNELSE OG SÅDAN NOGET

DSC_0013

Puha… Det var mig for præcis ét år siden. Jeg havde det forfærdeligt i dagene op til, og da klokken endelig blev over midnat, skulle man sidde i kø og vente på svar. Jeg kom heldigvis videre i systemet ret hurtigt, og har fået et brev, hvori der stod: ‘Tillykke – du er blevet optaget på…’. Mere nåede jeg ikke at læse, før jeg jublede og gav min mor, der sad ved siden af, det største knus. Da jeg så skulle læse videre, stod der: ‘… på en stand by plads på kommunikation og it’. Wow. Det var ikke lige det, jeg havde forventet. Selvfølgelig var det ikke et afslag, men min glædesrus blev hurtigt erstattet med tårer, for hvad nu hvis jeg først skulle starte næste år… Jeg havde jo en lejlighed i København, som jeg allerede havde nogle af mine ting i. Jeg skulle blot have de sidste arbejdsdage overstået, inden jeg flyttede for alvor.

Det er et kæmpe pres, og man er helt ude af sig selv, og ude af stand til at tænke klart. Man sidder blot og tænker: ‘Jamen, hvad så nu?’. Jeg studsede over en overskrift i dag, hvor der stod at afslag var lig med en faliterklæring. Og ja, det kan jeg faktisk godt sætte mig ind i. Ja, jeg kom heldigvis ind samme år (en uge efter de andre, men jeg kom da ind), men i øjeblikket følte jeg mig virkelig som en fiasko. Når tankerne så er faldet lidt til ro, tænker man derimod: ‘ej, det skal nok gå’. Og det tror jeg også på! For man finder en løsning på det hele. Min drøm var medievidenskab i Aarhus, men det kunne jeg kaste en hvid pil efter, eftersom mit gennemsnit ikke nærmede sig de højder. Jeg talte meget med en studievejleder om, hvad jeg så skulle gøre, og han fandt Kommunikation og IT til mig. Han fandt også nogle andre uddannelser, som jeg kiggede på, men jeg blev ved med at vende tilbage til den her uddannelse og valgte, at det skulle være den. Og nej, hvor er jeg glad for min beslutning. Nogle gange er det ikke altid lige første idé, der er den bedste. Andre gange kan alternativet faktisk vise sig, at være lige så godt. Man skal ikke slå sig ud af det, men derimod kæmpe for det man brænder for – og så skal man nok opnå det.

Screen Shot 2014-06-27 at 08.41.48

NY ENERGI

hejsesSå er jeg hjemme efter en fantastisk, afslappende ferie i Grækenland sammen med min familie. Det var virkelig en tiltrængt ferie, som jeg har set frem til siden jul. Her er lidt billeder fra min egen telefon, men jeg uploader løbende billeder derfra i den kommende tid (inkl. et par outfitbilleder). Ferien har også været skyld i stilheden herinde, men jeg er tilbage med nye kræfter og fuld af inspiration.

Screen Shot 2014-06-27 at 08.41.48

VACATION + AN UPDATE

1

Så! Nu er jeg på vej på ferie. To uger på Grækenland efterfulgt af en uge i Esbjerg med en tur på Fanø Cup. Det er så tiltrængt, og jeg glæder mig til at slappe af.

MEN… Der er også sket noget ret vildt på arbejdsfronten. Jeg har nemlig fået tilbudt at arbejde (frivilligt godt nok) op til og under modeugen for N-DEGREES Magazine, hvor jeg har fået stillingen som Event og PR Assistent. Vi skal skaffe sponsorere til en presselounge og et event der afholdes i samarbejde med VISION under modeugen. Jeg er så glad for det, og jeg glæder mig til den 5. august, hvor eventet afholdes. Der kommer pressefolk, indkøbere og bloggere fra forskellige steder i verden. Det er fedt, at jeg endelig får en fod indenfor i det felt jeg drømmer om at arbejde i, i fremtiden.

Screen Shot 2014-06-27 at 08.41.48

MY WISHLIST THIS MONTH

Wishlist #1
Til alle jer natteravne derude (ja klokken er cirka 23.30) så har jeg lige lave en samling af de ting, jeg drømmer om at kunne købe til mig selv lige for tiden. Allerøverst på listen er sættet fra Wood Wood, som jeg har forsøgt at skære på nogenlunde vis. Jeg er helt vild med sættet, og håber snart at jeg i det mindste kan købe bukserne til mig selv og så må blusen blive købt når pengene rækker så langt. Jeg har jo som sagt købt mig en ret dyr baby for ikke så længe siden. Dernæst kommer resten faktisk bare på en gang hehe. Dog mangler der en enkelt ting på collagen, hvilket er en cykel. Men det er fordi jeg ikke har kig på en specifik model, farve osv., jeg ønsker mig blot en ny cykel, der er en del lettere end den, jeg har nu. Jeg har fødselsdag i september, og er (som I kan se) allerede startet på at finde ud af hvad jeg ønsker mig mest og næstmest og så videre. Nu må jeg hellere gå til køjs…