Oktoberkøb (so far)

Inspirerende damer i mit univers

Inspirerende personer #1
Jeg går selv rundt med en drøm om, at arbejde med PR og kommunikation, og Helene Skytte er helt klart et forbillede for mig. Hun er PR og kommunikationschef hos Ganni, hvor hendes arbejdsopgaver byder bl.a. på møder internt i Ganni, men også eksternt med magasiner, bloggere etc. Derudover rejser hun også ud til diverse modeuger, når det står på. Hendes dage er dynamiske og aldrig ens. Når man, ligesom Helene Skytte, er ansat i modebranchen er jobbet ikke kun et arbejde, det er også en livsstil, og det finder jeg helt vildt inspirerende.
Inspirerende personer #2
Isabella Thordsen blogger på bloggen af samme navn, og er stylist hos Asos. Til dagligt bor hun i London, hvor hun har taget en pause fra sit studie, fordi hun fik tilbudt dette stylist-job. Jeg finder hende meget inspirerende fordi hun i en ung alder vidste hvad hun ville, og har været meget målrettet med hvad hun vil og skal med sit liv. Jeg synes at hendes indstilling til tingenge og gå-på-mod er så inspirerende, og jeg følger både hendes blog, Facebookside og Instagramprofil. Helt klart en pige, man skal se nærmere på!
Inspirerende personer #3
Ikke nok med at hun har manden, hun har også drømmekarrieren. Christianes tilgang til tingene er helt vildt inspirerende. Hun har altid haft en drøm, som netop er gået i opfyldelse; at være redaktør på sit eget magasin. Hun har knoklet og knoklet, og arbejder flere timer i døgnet end mange andre, men hun har opnået så meget. Her kan man i den grad også tale om at jobbet ikke bare er et arbejde, det er også en livsstil og hendes univers er helt fantastisk.
inspirerende personer #4
I 2004 fik Malene Malling og Rasmus Skousen idéen om at starte et nyt magasin. Den 4. februar 2005 stod det første eksemplar i landets kiosker, og det har haft succes lige siden. Hun er inspirerende, hårdtarbejdende og seriøs med det hun laver. Disse tre kombinationer giver et drønstærkt magasin, som gang på gang formår at være først med det rigtige og de spotter tendenserne før mange andre. Deres artikler giver mening, og deres layout er overskueligt. Hendes magasin er altid værd at læse, og hun er så sej!
Screen Shot 2014-06-27 at 08.41.48

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Oktoberkøb (so far)