LATELY #2

lately2

Okay, så nåede vi anden omgang af, hvad jeg har lavet her på det seneste. Lad os bare kaste os ud i det…

Jeg har læst Costume hjemme i lejligheden. Dette nummer formår virkelig at ramme godt. Især artiklen omkring netværk, og hvorfor det er så vigtigt. Det burde I i den grad se nærmere på!

Mange lange gåture til Amager Strandpark er det også blevet til. Jeg har været ret presset af eksamen, og så er det dejligt at komme derned og slappe af, og være væk fra larmen.

All you can eat-sushi er det også blevet til sammen med pigerne fra arbejde. Det fungerer vildt godt, og du kan virkelig smage, at det kommer direkte fra køkkenet af, så frisk og sprødt som det er. Restauranten ligger tæt på Nørreport, i Nørregade.

Jeg har nydt udsigten fra min dejlige lejlighed, hvilket jeg gør stort set hver dag. Her er bare så dejligt, og det er så fantastisk at man kan bo i en storby og stadig føle man kan slappe af og være sig selv. Super super dejligt!

Frem og tilbage fra Esbjerg. Jeg har været en del hjemme her på det sidste, hvilket jeg simpelthen bare har haft brug for, af flere grunde. Det er dejligt at komme hjem til åbne arme og en masse omsorg når man har allermest brug for det.

Danset og drukket guldøl til Distortion. Super fede dage, selvom det lå lige oveni eksamensugen i Interaktionsdesign. Dog gik det fint, og jeg nød at komme væk fra bøger og computer for en stund. Jeg skal helt klart deltage igen næste år!

NYESTE SKUD PÅ GARDEROBESTAMMEN

DSC_0004DSC_0006DSC_0005

Jeg har erhvervet mig denne fine kjole fra minimum, som jeg bare er vildt glad for. Den går et stykke under knæet og er dejlig luftig på en varm sommerdag. Den går også supergodt sammen med både sandaler og sneakers, hvilket jeg synes betyder meget. Kjolen kan også sagtens piftes op med et par stiletter til en bytur, eller hvad man nu skal til af arrangementer i løbet af sommeren.

I DREAM TO WEAR

I DREAM TO WEAR
Kender I det, når man bare har lyst til at købe nye ting til sig selv… hele tiden? Sådan en periode er jeg inde i, hvilket er super irriterende fordi jeg ikke har mange penge på kontoen i denne måned. Jeg er for tiden ret vild med læderjakken fra Acne, som jeg allerede nu ved, at jeg aldrig kommer til at eje. Måske er det derfor jeg er vild med den? Hehe.
Jeg har netop afsluttet første år på universitetet med en tilfredsstillende karakter, hvilket jeg er vildt lettet over! Jeg er stadig helt bidt at studiet, men jeg ser godt nok også frem til denne her sommerferie. Ingen bekymringer om optagelse, lejlighed, job eller lignende. Jeg kan blot læne mig tilbage i sofaen og nyde at jeg har været igennem det cirkus af følelser. Om en uge drager jeg afsted på sommerferie med familien, men jeg kunne rigtig godt tænke mig at starte på at tage outfitbilleder til bloggen, så I også kan se mere om mig som person for den måde jeg klæder mig på, synes jeg, afspejler rigtig godt hvem jeg også er som person. Det kunne være jeg kunne få min søster på sagen som fotograf… God weekend til jer! Nyd det!

DISTORTION 2014

10428520_10204072812804447_8202524543770153090_n
Hold op nogle fede dage til Distortion i Københavns gader! Jeg har aldrig deltaget i eventet før, men jeg må sige at jeg er kun positivt overrasket. Det var selvfølgelig ærgerligt at det skulle regne ind imellem, men det sætter også en stemning. Hvis man kan få det presset ind mellem eksamerne i løbet af sin læseferie, så er det helt klart et besøg værdigt. Super godt initiativ som startskud på en fantastisk sommer!