Livet som studerende

Hvem er jeg?

1382431_10202312205430363_722050840_nSikke noget rod, at der er gået så lang tid mellem sidste indlæg til nu. Det er alt for dårligt, men det skyldes ganske enkelt at mit elskede kamera er gået i stykker. Som studerende hænger pengene ikke på træerne, men jeg skal nok finde på andre metoder indtil sagen er i orden igen.

Hvem er pigen bag bloggen “Lille Sommerfugl”?”, sidder du måske og tænker. Her er jeg så. Mig; Mathilde. Jeg er netop fyldt 19 år og altså født i 1994. Hele mit liv har jeg boet sammen med min familie lidt uden for byen Esbjerg, hvor de stadig bor den dag i dag. Det er et dejlig område og et helt fantastisk sted at vokse op i, både i forhold til skole, venner og fritidsinteresser. Jeg havde i de tidlige teenage år en form for identitetskrise, som alle piger vel går i gennem. Jeg prøvede med fodbold, showdance, sang og musik og i dag har jeg intet af delene længere. Dog går jeg stadig meget op i musik og kultur, og synes det er enormt spændende at få lov til at udfolde sig kreativt. Jeg har altid været vild med at være kreativ og især fotografering og moderne kunst falder i min smag. Efter min studentereksamen flyttede jeg her til Amager, København hvor jeg, uden at tage et sabbatår først, netop er startet på mit studie som i kan læse om i forrige indlæg her på bloggen. Det er super spændende at arbejde med kommunikation og forskellige medier og jeg er virkelig havnet det helt rigtige sted.

Jeg har altid været en pige med store drømme, og jeg satser altid højest. Nu må vi se hvad tiden bringer, men da jeg er meget rejselysten og elsker hektiske hverdage, må vi se om jeg en dag ender med at sidde i en anden storby med et drømmejob og en drømmetilværelse.

Det var alt for denne gang. Jeg må lige oppe mig lidt, og få planlagt nogle indlæg, så det ikke går helt i stå. I mellemtiden kan I jo gå ind på bloglovin’ og følge min blog, således I altid kan følge med i de seneste indlæg fra mig. Klik her for at følge min blog.

 

2

  • Signe

    Hej Mathilde 🙂 Hvor er du bare heldig. Jeg bor selv i en mindre by i sydvestjylland, du kender den nok ikke…. Men jeg drømmer også om at komme til København. Du er bare heldig…. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lillesommerfugl

      Hej!
      Det kan jeg godt forstå, og synes du skal holde fast i den drøm. Her er bare så dejligt! 🙂
      – Mathilde

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Livet som studerende